Brabrand IF Håndbold har indgået tøjsponsorat med Adidas. I den forbindelse har vi fået produceret en klubdragter, der vil blive solgt til klubbens medlemmer. Klubdragterne er altid meget populære og bliver både brugt til sport og fritid. Der er derfor mulighed for virkelig god eksponering.
BIF Håndbold deltager hvert år i en række turneringer i Danmark og udlandet. Prisen for deltagelsen i disse turneringer er desværre steget gennem de senere år. For at sikre at vi fortsat kan deltage i disse turneringer, introduceres den sponsorede klubdragt som et nyt tiltag. De nye klubdragter indføres dels for at skabe en samhørighed og øget klubfølelse hos spillerne men også for at sikre et lavere deltagergebyr for den enkelte spiller til turneringer.
Som sponsor sikres du daglig eksponering i hallen og på skolerne samt rundt omkring i landet når vore hold deltager i turneringer. På dragten er der plads til 5 sponsorer.
Alle indtægter fra klubdragt sponsorer fordeles ligeligt i mellem de enkelte grupper og er primært øremærket til deltagelse i turneringer.
Klubdragten består af trøje og bukser i klubbens farver. Der er også mulighed for at tilkøbe træningssæt og sportstasker samt to forskellige slags håndbolde, og endelig kan der inden betaling tilvælges tryk af navn og evt. nummer.