«

»

sep 27

Print denne Indlæg

Spar Nord Aarhus forlænger hovedsponsorat i Brabrand Håndbold

I denne uge satte Erling Sørensen, Områdedirektør i Spar Nord Aarhus, sin underskrift på en forlængelse af hovedsponsoratet i Brabrand Håndbold.

Samarbejdet har udviklet sig igennem de seneste år, således samarbejdet nu omfatter eksponering i hallen, på hjemmesiden, på spillertrøjer, drikkedunke og ikke mindst som præmiesponsor til det årlige Juleskrabelods lotteri, som løber af stablen i november og december måned.

I en tid hvor aktivitetsstøtten fra Aarhus Kommune er faldet markant, bliver vores sponsorer en stadig vigtigere del af vores indtægtsgrundlag, hvorfor denne forlængelse falder på et tørt sted i forhold til den fortsat positive medlemsudvikling i Brabrand Håndbold.

”Vi har i Spar Nord stor fokus på foreningslivet og ikke mindst de frivillige kræfter i landets mange foreninger. Vores sponsorat i Brabrand Håndbold passer fint ind i dette fokus, og vi ser den lokale håndboldklub som en væsentlig del af det lokale idrætstilbud i Brabrand.

At vores erhvervschef Kim Groth har sin daglige gang i klubben sikrer os god synlighed. Denne synlighed styrkes yderligere, da vi pr. 1. september har ansat Sanne Skovgaard som rådgiver i vores privatkundeafdeling i Ceres Byen.

Sanne bor i Brabrand og har børn i fodboldafdelingen i Brabrand IF Fodbold, hvor vi også er repræsenteret som sponsor. Tøv ikke med at tage fat i Kim eller Sanne, når du møder dem på anlægget på Engdalsvej, slutter Erling Sørensen”.

Permanent link til denne artikel: http://brabrand-haandbold.dk/2018/09/spar-nord-aarhus-forlaenger-hovedsponsorat-i-brabrand-haandbold/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>